tæt nok?

Vi er som menneske, forsigtige med at gå tæt på, for man vil jo ikke være anmassende og overskride grænser.

En linse op i hovedet kan også helt sikkert være irriterende og krænkende, og så er motivet ligesom ødelagt.

Det samme oplever man ved dyr, de har den samme reaktion som os, og bliver krænket og føler sig truet med den store ting, vi holder op foran vores ansigter.

Det er vigtigt for et godt motiv, at man kommer tæt på. Men det er lige så vigtigt at vide hvor grænsen er, så man ikke krænker andre.

Når du er tæt nok på, så har du hele motivet i din linse. Du skal have så lidt baggrund og andre forstyrrende elementer med, så motivet er det man lægger mærke til.

Man skal næsten have lup for at se de to flotte garder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I eksemplet, er det de to garder, som er motivet. Men de er meget små og man kan næsten ikke se deres fantastiske dragter. Det store vindue er forstyrrende og skiltet er heller ikke godt at have med. Det er et hyggeligt turistbillede, men ikke et godt billede.

Man kunne skære ind med et redigerings-program, men stadig vil der mangle de små detaljer. Hvis jeg var gået tæt på og evt. spurt om det var i orden at tage et billede af dem, havde jeg fået et super billede af de to.

Det er ikke altid nok at beskære billedet, der mangler en del detaljer i billedet

 

 

 

Føler du, at du ikke kommer tæt nok på, så køb en linse til dit kamera. Det er super godt at have, når du tager billeder af dyr og mennesker. De opdager ikke at billedet bliver taget, så den gode stemning bliver fanget i dit billede og du krænker ikke nogle.

Gå så tæt på som muligt, det er vigtigt, men uden at krænke.

 

Et godt råd til emnet

1. Jo tættere på motivet du er, jo flere detaljer får du med.
2. Stor afstand med stor zoom, giver en blurret (let slørret) baggrund og skarpt motiv, med risiko for, at miste lidt detaljer.
3. Farverne kan godt blive lidt mere bløde, når du tager billeder fra lang afstand med stor zoom. Men det er forskelligt fra objektiv til objektiv, hvor meget lys de kan tage ind i gennem linsen.
4. Den største fare for krænkelse, er ved fuglebilleder i yngletiden. Her bør du holde meget stor afstand og bruge dig største linse.

Jeg hører om det hvert år, og billederne afslører det.